Der udspiller sig lige nu deadline day-drama mellem to danske klubber.
Brøndby har ifølge bold.dk's oplysninger intensiveret deres interesse i Randers' 19-årige profil Filip Bundgaard og for nylig sendt et bud afsted.
Der skal et helt ekstraordinært stort bud til, hvis kronjyderne skal slippe deres guldfugl til en anden dansk klub her på transfervinduets sidste dag.
Interessen er ikke ny. De blå-gule lagde i sommeren 2022 også et bud på Bundgaard, men dengang endte offensivspilleren med at blive i Randers og forlænge sin kontrakt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Generelt har den unge offensivprofil været ombejlet, og større klubber har flirtet meget i kulissen. I sommer afviste Randers et bud på Bundgaard fra AGF i omegnen af 14-16 millioner kroner.
Trods sin unge alder har Bundgaard spillet 87 førsteholdskampe for Randers FC, og i efteråret fik han debut på det danske U21-landshold.
bold.dk har været i kontakt med Randers FC's sportschef, Søren Pedersen, der ingen kommentarer har til oplysningerne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga


































