2025-02-04 15:00:00

Brøndby-køb imponerer ikke Kenneth Perez

På et kompakt hold kan Kenneth Perez godt se Benjamin Tahirovic få en vigtig rolle, men generelt er han på ingen måde blæst bagover af Brøndby-signingens tid i Ajax.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

BIF

2 - 3

VAR

Brøndby landede til allersidst i transfervinduet en afløser for Josip Radosevic.

Vestegnsklubben har købt 21-årige Benjamin Tahirovic fra Ajax for godt og vel 20 millioner kroner og udstyret den bosniske landsholdsspiller, der er vokset op i Sverige, med en kontrakt til 2028.

Kenneth Perez ser med egne ord nærmest samtlige kampe fra Æresdivisionen og i særdeleshed Ajax.

Dermed har den tidligere landsholdsspiller også set Benjamin Tahirovics 39 optrædener i Ajax-trøjen.

- Det er jo en lidt langsom midtbanespiller, som er okay på bolden, men han har ikke rigtig sat noget aftryk i Ajax.

- Han har jo slet ikke formået at kæmpe sig ind på holdet i denne sæson. Jeg synes, han er en okay spiller, men ikke noget specielt. Han er ikke særligt hurtig, men rimelig god på bolden.

- Når man ser ham, ser han ud til at være en meget god spiller. Han løber og kæmper, men det er lidt hip som hap, om han spiller eller ej, siger Kenneth Perez til Bold.

Svært tidspunkt
Benjamin Tahirovic kom til Ajax fra Roma i sommeren 2023, hvor Ajax’ jammerlige 23/24-sæson, der endte med en femteplads, blev sparket i gang.

I den sæson spillede Tahirovic i alt 37 kampe for Ajax, mens det i indeværende sæson blot er blevet til to optrædener.

Derfor bliver bosnieren heller ikke savnet på banen i den hollandske storklub, som nu er tilbage i toppen af Æresdivisionen.

- Han spiller jo slet ikke, fordi de har Jordan Henderson på hans position, siger Kenneth Perez.

- Hvis man skal sige noget i hans forsvar, så kom han jo ind på et hold, der overhovedet ikke var i balance og slet ikke var på noget niveau. 

- Nu spiller Ajax meget mere defensivt, så måske kunne han godt have en rolle der, hvor rummene bliver mindre, så han ikke skal løbe så meget.

- Hvis Brøndby vil spille kompakt, tror jeg, han kan få en fin rolle, men hvis de spiller åbent, så han skal dække store områder, så har han svært ved det. Med hans mangel på fart vil det være en stor fordel, hvis han spiller på et kompakt hold, mener Perez.

Benjamin Tahirovic drog som helt ung til AS Roma, hvor han spillede et hav af kampe for ungdomsholdene og nåede 13 førsteholdskampe.

På Bosniens A-landshold er det blevet til 14 optrædener.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

BIF

2 - 3

VAR

Annonce

46 kommentarer

Se kommentarer
Annonce