Brøndby har sikret sig Patrick Pentz.
Det oplyser Superliga-klubben mandag, hvor de skriver, at keeperen har sat sin underskrift på en fireårig kontrakt.
Han skifter dermed fra de tyske mestre Bayer Leverkusen.
- Vi er utroligt glade for at kunne byde Patrick velkommen til Brøndby IF på en permanent aftale. Vi vil spille med i toppen af dansk fodbold hver sæson, og aftalen med Patrick understreger dette fokus.
- Hans præstationer i sidste sæson taler for sig selv, hvor han har vist et virkelig højt niveau, og i mine øjne var han Superligaens bedste målmand.
- Patrick har et kæmpe engagement og stor professionalisme i alt, hvad han foretager sig, og det bidrager til at forme kammeratskabet og den stærke træningskultur, vi har i truppen til hverdag, lyder det fra fodbolddirektør Carsten V. Jensen på klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Allerede 16. maj kunne Bold fortælle, at Brøndby havde påbegyndt dialogen med Patrick Pentz med henblik på at få landet en aftale.
Og siden er det altså gået så stærkt, at en aftale nu er på plads, der gør den 27-årige til Brøndby-spiller frem til sommeren 2028.
Hverken Brøndby eller Leverkusen har meldt noget ud omkring købsprisen.
Men ifølge Bolds oplysninger har tyskerne krævet i niveauet 2,5 til 3 millioner euro for Patrick Pentz.
Patrick Pentz er sammen med resten af det østrigske landshold i gang med forberedelserne til den kommende EM-slutrunde i Tyskland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Bayer Leverkusen
3F Superliga




































