2025-07-08 12:00:18

Brøndby-talent tæt på Menno van Dams klub

Menno van Dam, der nu er cheftræner i FC Emmen, er tæt på at hente Lukas Larsen, som han havde på U19-mandskabet i Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MEP

4 - 2

EMM

Lukas Larsen skal ud at have spilletid. Derfor er han ikke med på Brøndbys træningslejr i Østrig.

Brøndby kan ikke umiddelbart tilbyde ham spilletid her og nu, da klubben har hentet Mats Köhlert og i forvejen råder over Marko Divkovic på venstre back-positionen.

Derfor skal talentfulde Lukas Larsen på græs uden for Danmarks grænser den kommende sæson.

Efter hvad Bold erfarer, bliver det FC Emmen fra den næstbedste hollandske fodboldrække, der henter den 19-årige venstre back på en lejeaftale frem til næste sommer.

Lukas Larsen har samtidig udsigt til at få en træner, der kender ham rigtig godt.

For Menno van Dam er den nyudnævnte cheftræner i Emmen. Og netop van Dam og Lukas Larsen har en fælles fortid i Brøndby.

Inden Menno van Dam rejste til AaB sidste sommer, var han cheftræner for Brøndbys U19-mandskab, hvor netop Lukas Larsen var en af profilerne.

Nu kan Lukas Larsen få spilletid i den kommende sæson og siden vende retur til Brøndby næste sommer, hvor Marko Divkovic med stor sandsynlighed er væk. Kroatens kontrakt står i hvert fald til udløb.

Lukas Larsen har endnu ikke fået spilletid i Superligaen. Han fik de første minutter i pokalturneringen, da Brøndby sidste efterår vandt 5-0 over Vendsyssel.

Lukas Larsen forlængede i januar sidste år sin aftale med Brøndby frem til sommeren 2027.

Bevis det i Super Manager!

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MEP

4 - 2

EMM

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce