Nicolai Vallys bruger det på ingen måder som en undskyldning. I langt højere grad som en forklaring.
En del af forklaringen på, hvorfor det har været et håbløst forår i Brøndby.
For tre sejre i foråret er på ingen måder godkendt for en klub med Brøndbys ambitioner.
Men det er ikke kun det sportslige på banen, der har fyldt for Brøndby-spillerne i den kaotiske tid på Vestegnen.
Det har i sandhed også fyldt en del hos de erfarne spillere, at der er uro i kulisserne. At klubben nu i fem måneder har stået uden en CEO (direktør, red.) og en fodbolddirektør.
- Der har været meget larm. Der er sket mange ting, som har været svære at præstere i.
- Jeg glæder mig til at starte på en frisk.
- Jeg håber, at der kommer styr på tingene i Brøndby. Det er et håb, at vi ved, hvem der er på de forskellige positioner, når vi kommer tilbage fra ferie, siger Nicolai Vallys med henvisning til direktørposten og posten som fodbolddirektør.
Det er mere end fem måneder siden, at Ole Palmå sagde jobbet op som direktør. Det er et par måneder siden, at Benjamin Schmedes kastede håndklædet og sagde sit job op som fodbolddirektør.

- Det skal bestemt ikke lyde som en undskyldning, men efter fire år i klubben, må jeg sige, at det sidste halve år har været svært med de sportslige resultater. Derfor håber jeg, at der kommer styr på tingene de kommende uger, siger Nicolai Vallys, der får støtte på den front fra Mads Frøkjær.
- Hvis du er 18 år, tænker du ikke så meget over det. Men når du er en af de ældre og mere erfarne spillere, har det betydning, hvilken retning klubben bevæger sig i.
- Selvfølgelig er det et samtaleemne blandt spillerne, hvem der skal være direktør. Hvem man skal tale med ved kontraktforlængelse eller hvis man skal videre.
- Den støj, der har været uden for banen, fylder også noget. Men igen det er ikke derfor vi har haft et dårligt forår, pointerer Mads Frøkjær-Jensen.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere


FC København
Brøndby IF
3F Superliga



































