Drama og kaotiske scener udspillede sig i Parken, da Brøndby vandt 2-1 over FC København.
Efter Sandi Putros fløjtede for sidste gang, opstod der tumult og ’slagsmål’ mellem de to holds spillere. Og det kostede to røde kort til Brøndbys keepere – Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen.
Pentz fik sit andet gule kort i kampen på vej ud af banen, efter han havde jublet foran Sektion 12 tribunen i minutterne efter triumfen.
Thomas Mikkelsen fik til gengæld direkte rødt kort efter en situation, hvor han var i infight med FCK-keeper Diant Ramaj. På tv-billederne ser det ud til, at FCK-keeperen nikker en skalle mod Brøndbys reservekeeper.
- Thomas Mikkelsen var meget uforstående overfor det røde kort, han fik. Han mener, at der skal være en forskellighed i takseringen af de to episoder, der udspiller sig efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis Thomas havde lavet ballade, havde han nok ikke sagt det til sin træner, siger Frederik Birk.
Vil I appellere det røde kort til Thomas Mikkelsen?
- Jeg vil helst ikke ind i den debat nu. For jeg har ikke set billederne fra episoden.
- Men jeg kan konstatere, at den opfattelse, Thomas Mikkelsen har af situationen, er, at det er meget hårdt dømt imod ham.
- Han føler, at det er uretfærdigt, at det også takseres til et rødt kort. Jeg vil altid stå foran mine spillere, når de føler sig uretfærdigt behandlet.
- Nu vil vi se billederne. Og hvis den er god nok, så er det sådan, den er. Men er det en uretfærdig udvisning, stiller jeg mig foran Thomas Mikkelsen, siger Frederik Birk og signalerer dermed, at han er klar til at protestere over udvisningen.
Brøndby skal nu have set billedmaterialet igennem. Siden skal de vurdere, om der skal indgives en protest af udvisningen af Thomas Mikkelsen.
Det skal gå stærkt, fordi Brøndby allerede spiller igen fredag, når FC Nordsjælland er på besøg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Brøndby IF
3F Superliga






































