Det er snart halvandet år siden, at AGF solgte stortalentet Adam Daghim til RB Salzburg, hvor den 19-årige offensivspiller nu blomstrer på førsteholdet.
Daghim får mere og mere spilletid og har vist sig godt frem trods sin unge alder, og nu er han af sted med Danmarks U21-landshold.
Men selv om der er nok at se til, kigger Adam Daghim stadig mod smilets by i ny og næ.
- Jeg følger godt med, og de gør det jo meget godt - førsteplads jo. Forhåbentlig vinder de ligaen.
- Jeg håber altid det bedste for AGF, siger Adam Daghim til blandt andre Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han kom til den aarhusianske klub fra FC Københavns ungdomsafdeling og nåede 11 førsteholdskampe inden skiftet til Salzburg.
- Jeg elsker AGF. Det var den klub, der virkelig troede på mig og tog sig godt af mig. Det vil jeg altid huske, og jeg vil altid følge AGF, siger Daghim.
U21-landsholdet spiller fredag aften mod Tyskland.


Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Salzburg
3F Superliga



































