Dani Silva har forladt FC Midtjylland for en stund.
Allerede fredag aften kunne Bold fortælle, at den portugisiske midtbanespiller nærmede sig en lejeaftale med Pafos FC, og nu mangler kun de sidste formaliteter.
Ifølge Bolds oplysninger har Dani Silva således sat kursen mod Cypern, hvor han efter et lægetjek lørdag vil skrive under på en lejeaftale uden købsoption.
Det betyder dermed, at der er tale om et rent lån for resten af sæsonen, hvor han skal forsøge at få mere spilletid, end det har været tilfældet på Heden.
Det var på Deadline Day for et år siden, at Dani Silva skiftede Serie A-klubben Hellas Verona ud med FC Midtjylland, der smed omkring tre mio. euro, svarende til cirka 22 mio. kroner, plus bonusser for at hente ham.
Har du et transfer-tip?
Har du fået nys om et rygte, en mulig handel eller en historie fra din klub, som Bold-redaktionen bør undersøge nærmere?
Så skriv til Rygtetids tip-telefon på +45 91 71 42 59 eller kontakt os på redaktion@bold.dk
Podcasten Rygtetid – Alt det, du ikke må vide - endnu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Portugiseren har dog aldrig for alvor spillet sig ind som fast mand på ulvenes midtbane, og under Mike Tullberg har han i løbet af efteråret kun fået begrænset tillid.
I efteråret nåede han at blive noteret for 18 kampe, hvoraf langt de fleste optrædener kom som indskifter.
Nu kan han se frem til at bruge det næste halve år på Cypern.
Pafos FC endte som nummer 26 i ligafasen af Champions League og missede dermed akkurat avancement fra turneringen.
Dani Silva har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2029.

Gør Superligaen sjovere!
Har du styr på stjerner, start-11’er og styrkeforhold i Superligaen? Så skal du oprette dit managerhold med det samme! Det gør alle kampene sjovere - selv dem, som du normalt har kørende i baggrunden.
Opret din egen miniliga til vennerne, vælg dine spillere inden kick-off fredag den 6. februar kl. 19.00 og gør Superligaen sjovere med et managerhold på holdet.dk.
Husk du med Bold+ , kan få adgang til skarpe managertips til hver runde!



FC Midtjylland
Pafos FC
3F Superliga

































