2021-02-15 11:19:01

David N. roser OB'er: Har fulgt ham hele vejen

David Nielsen afviser, at AGF havde udset sig Robin Østrøm som et svagt punkt hos OB. Han er en dygtig spiller, som jeg har set spille hele vejen op igennem ungdomsårene, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OB kæmper med skader i forsvaret, og derfor blev 18-årige Robin Østrøm kastet i aktion fra start i søndagens 0-0-kamp mod AGF.

Den talentfulde forsvarsspiller leverede dog et solidt indtryk, og efter kampen afviste AGF-træner David Nielsen, at man havde udset sig Østrøm som et svagt punkt, selvom aarhusianerne spillede i egen højre side.

- Det havde vi ikke. Han er en dygtig spiller, som jeg har set spille hele vejen op igennem ungdomsårene. Det er en rigtig dygtige spiller.

- Det var de samme mønstre, men om det var ham eller en anden, der spillede der, ville vi gerne vende boldene herover med Jesper Juelsgårds venstreben, så der var ikke den store forskel, siger David Nielsen.

AGF har ikke lukket mål ind i de seneste fire Superliga-kampe, og David Nielsen er imponeret.

- Det er i hvert fald stærkt, det der bliver leveret i forsvaret lige nu. Det fungerer virkelig godt. Vi er dygtige, og vi har en fremragende målmand også, så den del af det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger han.

Blåstempler forårets høst

Artiklen fortsætter efter annoncen

AGF har hidtil spillet fire kampe i forårssæsonen, hvor det er blevet til sejre over Lyngby og B93 samt nulløsninger mod Vejle og altså OB.

David Nielsen er ganske tilfreds med pointudbyttet indtil nu.

- Ja. Vi ville gerne have vundet her til aften, men efterhånden som banen blev trådt op, og vi fik sværere og sværere ved at spille det spil, som vi gjorde det første kvarter, hvor vi åbnede fremragende, så blev det en bøvlet kamp for os. 

- Vi kom til at bokse med deres stærke dødbolde og gode duelspil, og der var vi lidt efter dem i løbet af kampen, siger cheftræneren.

AGF's næste opgave i 3F Superligaen er en hjemmekamp mod SønderjyskE.

11 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0