Der var i den grad drama i mandagens sene opgør mellem AGF og OB.
Ikke nok med at AGF vendte et truende nederlag til sejr i de døende minutter, var flere kendelser også tvivlsomme.
En af dem kom i det 92. minut, hvor OB's Yaya Bojang nedlagde AGF's Henrik Dalsgaard.
Bojang kom glidende og ramte Dalsgaard på skinnebenet med knopperne.
Mandagens dommer Sandi Putros skønnede det til at være hensynsløst og uddelte et gult kort. VAR-rummet støttede dommerens beslutning i øjeblikket, da de mente, at det var et grænsetilfælde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men det var en fejl, erkender DBU nu i et opslag på Facebook-gruppen DBU Elitedommere.
DBU's valideringsgruppe har vurderet tacklingen til at være foretaget med unødig stor kraft, hvilket udsatte modstanderen for unødig stor fare.
Derfor skulle VAR have været inde over beslutningen. De skulle have interveneret og kendelsen skulle være omstødt til et rødt kort.

Hård uge for Superligaen i Europa
Hattrick | Afsnit 159Det blev til en enkelt uafgjort og tre nederlag, da FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og AGF var i aktion i de europæiske kvalifikationer i midtugen. Vi kigger på den dårlige danske uge.
Læs mere
AGF
OB
3F Superliga



































