2024-09-27 16:00:00

DBU erkender otte VAR-fejl

I DBU’s VAR-evaluering for 2023/24-sæsonen fremgår det, at der blev lavet otte fejl, mens 73 dommerfejl blev korrigeret til korrekte kendelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

FCM

3 - 1

VFF

Fire måneder efter sæsonafslutningen har DBU nu evalueret sæsonen, hvor FCM vandt guldet for næsen af Brøndby.

Over de 194 kampe inklusive pokalfinalen er der ifølge unionens dommerudvalg blevet begået otte VAR-fejl, hvor beslutningen har været forkert.

Det interessante er naturligvis, om VAR-fejl har påvirket den endelige stilling i tabellen, men DBU ønsker ikke at oplyse, hvilke fejl der er tale om.

På den anden side er 73 kampafgørende fejl blevet korrigeret til korrekte kendelser, lyder det.

Målet er maksimalt fem fejl på en sæson, og selv om der stadig er for mange fejl, er der en lille fremgang, da der i forrige sæson blev konstateret ni VAR-fejl.

- Generelt set går vi i den rigtige retning, og jeg synes, at vi står et acceptabelt sted. VAR er ikke et fejlfrit værktøj, når den menneskelige faktor er indblandet, men otte fejl er desværre stadig for mange, og vi har en ambition om at få det ned på fem.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -DBU erkender otte VAR-fejl
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Men jeg synes også, at evalueringen viser, at VAR virker, idet 73 kampafgørende fejl er afværget igennem sæsonnen, som tidligere trak grimme overskrifter, siger dommerformand Michael Johansen.

Tidsforbruget til VAR er steget, så den gennemsnitlige ventetid ligger på 59 sekunder pr. kamp.

- Vi må forvente, at tiden kan stige en smule idet vi blandt andet indkører nye VAR-dommere, men en stigning på 11 sekunder fra sidste sæson er mere end forventet, og vi har en ambition om at få gennemsnittet ned omkring de 35-40 sekunder.

- Men det er vigtigt at sige, at kvaliteten i VAR-checks altid er vigtigere end hastighed, siger Michael Johansen.

VAR blev indført i Superligaen i 2020, og tallene for de første fire sæsoner ser således ud:

2023/2024:

  • Antal VAR-interventioner: 73
  • Antal kampe: 194
  • Antal fejl: 8
  • Gennemsnitlig ventetid pr. kamp: 59 sekunder

2022/2023:

  • Antal VAR-interventioner: 74
  • Antal kampe: 198
  • Antal fejl: 9
  • Gennemsnitlig ventetid pr. kamp: 48 sekunder

2021/2022:

  • Antal VAR-interventioner: 53
  • Antal kampe: 194
  • Antal fejl: 10
  • Gennemsnitlig ventetid pr. kamp: 40 sekunder

 2020/2021:

  • Antal VAR-interventioner: 66
  • Antal kampe: 194
  • Antal fejl: 15
  • Gennemsnitlig ventetid pr. kamp: 83 sekunder

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

FCM

3 - 1

VFF

Annonce

49 kommentarer

Se kommentarer
Annonce