

DBU må igen indrømme, at man begik en fejl i forbindelse med en kamp i Superligaen.
Denne gang fandt episoden sted i lørdagens opgør mellem FC Midtjylland og Sønderjyske.
Efter 83 minutter sendte Sefer Emini bolden ind i netmaskerne til 2-2 via et langskud, men linjedommeren valgte at løfte sit flag grundet en offside på Lirim Qamili inde foran målet.
Siden checkede VAR episoden og bekræftede beslutningen om, at Eminis mål skulle annulleres. Men det viser sig nu, at Qamili slet ikke stod i en offside-position.
- Efterfølgende er det blevet konstateret, at denne beslutning var forkert. VAR burde have interveneret, idet angriberen var i onside-position og dermed ikke strafbar.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er sket en menneskelig fejl, idet offsidelinjerne blev målt på forsvarsspillerens skulder, men det skulle have være foden.
- Selvom fejl er uundgåelige, er det yderst beklageligt, når det sker, og tages altid med som læring for at undgå samme fejl fremadrettet, lyder det fra DBU Elitedommere på Facebook.
Sønderjyske fik dog kort tid efter udlignet til 2-2 alligevel takket være Olti Hyseni, så man fik et enkelt point med sig fra kampen mod FC Midtjylland.
Men cheftræner Thomas Nørgaard var ikke helt enig i den forklaring, som han fik af dommerne efter kampen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Midtjylland
Sønderjyske
3F Superliga






































