2022-08-08 20:54:10

Debutant scorede da Silkeborg besejrede AaB

Silkeborg slog mandag aften AaB med 3-1 i 3F Superligaen, og dermed er udeholdet fortsat uden sejr. Debutant Tonni Adamsen kom på tavlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandag aften var AaB på besøg i Silkeborg, hvor den sidste kamp i 3F Superligaens fjerde runde skulle afvikles.

AaB-cheftræner Lars Friis havde givet til chancen til de samme 11, som spillede 0-0 mod Horsens.

Silkeborg startede inde med Oliver Sonne, som afløste Rasmus Carstensen.

Silkeborg indledte opgøret med at være mest på bolden, og udeholdet havde svært ved at at følge med. Det lykkedes dog gæsterne at holde hjemmeholdet fra store chancer i starten af kampen.

Efter ti minutter kom kampens første afslutning, men AaB-målmand Josip Posavec var vågen og tog sig af Sebastian Jørgensens afslutning.

AaB forsøgte ihærdigt at skabe noget offensivt, men Silkeborg lukkede godt af i defensiven.

Efter et kvarter forsøgte Nicolai Vallys sig med en afslutning, men igen var Posavec på plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de efterfølgende minutter var det udeholdets tur til at komme lidt frem, men hverken Allan Sousa eller andre i AaB-offensiven kom helt tæt på.

23 minutter inde i kampen kom Nicklas Helenius først på et indlæg og headede på kassen, men Posavec reddede sit hold på ny.

Flere gange var Silkeborg tæt på at komme igennem AaB-defensiven, men den sidste skarpe aflevering manglede.

Og med to minutter til pause kom føringen.

En bold blev sendt i AaB-feltet. Nicklas Helenius lykkedes ikke med at cleare og kuglen endte i eget mål. 1-0 til Silkeborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anden halvleg startede som første sluttede. Et hjemmehold, der dominerer spillet, og et udehold, der løber efter.

Ingen af mandskaberne kunne i det første kvarter af anden halvleg producere de store chancer. Lars Friis reagerede ved at sende Kasper Kusk og Kilian Ludewig på banen, men meget hjalp det ikke.

For minutterne senere blev Vallys spillet i dybden, og iskoldt chippede han kuglen i mål til 2-0.

2-0-målet betød ikke at hjemmeholdet flyttede foden fra speederen. De rødblusede trykkede på og jagtede det tredje mål. I det 70. minut trykkede Stefán Teitur Thórdarson af, men det fornuftige skud blev reddet af AaB-målmanden, som spillede en stor kamp.

De sidste ti minutter var præget af langsomt spil, og AaB-spillerne lignede ikke nogen, der troede på et comeback.

Fire minutter før kampens afslutning kom der lidt spænding i opgøret, da Milan Makaric fandt Kusk i feltet. Helt umarkeret headede han kuglen i målet og reducerede.

Nu forsøgte udeholdet at udligne.

Tonni Adamsen blev sendt på banen til sin debut i det 89. minut.

AaB forsøgte sig med et par lange bolde i Silkeborg-feltet, men helt farligt blev det ikke.

Helt til sidst kom den indskiftede debutant afsted og var alene med målmanden. Iskoldt gjorde han det til 3-1. Dermed kunne hjemmeholdet juble over sejren.

 

55 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0