2026-01-16 13:04:00

Divisionsforening afviser: Lovpakke er god nok

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, er ikke enig med Mette Abildgaard fra konservative – han mener ikke der er behov for, at politiet skal bestemme om tilskuere kan udelukkes fra kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SIF

6 - 0

THI

Politiet skal have beføjelser til at bestemme om udebanefans kan udelukkes, ligesom politiet suverænt skal afgøre om tilskuerafsnit skal lukkes.

Det budksab kom fredag på Bold fra Mette Abildgaard, der er retsordfører for De Konservative.

Men det er ikke en melding, der møder opbakning fra Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.

Han ser ikke behov for, at politiet får den bemyndigelse og suverænt kan træffe beslutninger om udelukkelse af udebanefans på stadion.

- Vi bakker op om den lovpakke på 14 punkter, som er blevet fremlagt i efteråret og træder i kraft 1. marts, siger Claus Thomsen til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Divisionsforening afviser: Lovpakke er god nok
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Han uddyber:

- Fra vores stol synes vi, at den nye lovpakke består af de helt rigtige redskaber både for klubberne og for politiet. Det er tilstrækkeligt, hvad der bliver indført nu, pointerer Divisionsforeningens direktør.

Claus Thomsen mener således ikke, at der er behov for at give politiet den ekstra bemyndigelse, fordi problemerne ikke er særlig store, ifølge Divisionsforeningens direktør.

-  Vi har netop fået politiets statistik fra 2024. Den viser, at det er meget sikkert at gå til fodbold. Der er meget få problemer forbundet med at gå til fodboldkampe i Danmark.

- Vi oplever en svagt faldende tendens i forhold til anholdelser. Og det glæder os naturligvis rigtig meget, pointerer Claus Thomsen og slår fast:

- Historikken viser meget klart, at klubberne og Divisionsforeningen tager ansvar, når sikkerheds situationen kræver det. Vi tøver ikke med at lukke tribuneafsnit eller indføre målrettede restriktioner, hvis det er nødvendigt. Tilskuernes tryghed er altid vores højeste prioritet, og det er udgangspunktet for alle beslutninger, vi træffer, når det kommer til sikkerheden.

- Vi har i forvejen et meget tæt, formaliseret og velfungerende samarbejde med politiet – særligt i forbindelse med højrisikokampe. Vi er løbende i tæt dialog med politiet omkring sikkerheden for at skabe de optimale rammer for kampafviklingen og den tryghed, som altid skal være forbundet med at gå til kampe i Superligaen. Vi inddrager dermed også politiets vurderinger, når det eksempelvis gælder beslutninger om eventuelle restriktioner, understreger han..

215493
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mette Abildgaard har blandt andet fremsat forslaget, fordi der har været 27 sager om vold mod betjente.

Den konservative retsordfører nævner videre, at der de seneste år har været 149 sager, hvor betjente har pådraget skader i forbindelse med fodboldkampe.

Lovforslaget fra Regeringen fremsættes til førstebehandling i Folketinget 16. januar. Det skal siden andenbehandles, inden det bliver endeligt vedtaget i løbet af februar.

Den nye lovpakke med de 14 punkter skal være gældende fra 1. marts.

Der er ikke den store tvivl om lovforslaget bliver vedtaget. Regeringen har et flertal og Det Konservative Folkeparti bakker også op, lige som flere andre partier ventes at være positive.

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SIF

6 - 0

THI

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce