2026-05-12 09:09:43

Dommer står fast: Afviser straffespark til Brøndby

Mikkel Redder fastholder, at der ikke var straffespark til Brøndby, da Gift Links sparkede op på brystet af Sho Fukuda, da han headede på mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

søndag 17. maj

FCM

vs

BIF

Fløjten var tavs fra Mikkel Redder i søndagens opgør på Brøndby Stadion, da Sho Fukuda blev sparket i brystkassen, da han kastede sig frem og headede på mål.

Og det var også den helt rigtige beslutning, mener Mikkel Redder, når han har genset episoden fra guldbraget, hvor AGF vandt 2-0 og sikrede sig mesterskabet.

Mikkel Redder står fast – til trods for massive Brøndby-protester – på, at der ikke skal dømmes straffespark i situationen.

I en skriftlig kommentar lyder det fra Mikkel Redder:

”Der er ikke tale om en forseelse, idet Brøndby-spilleren får afsluttet på mål, inden kontakten fra AGF-spilleren kommer.

Ifølge retningslinjerne skal der i sådanne situationer være tale om en klar hensynsløs tackling, før der bør dømmes straffespark, hvilket jeg skønner ikke er tilfældet her", skriver Mikkel Redder i en kommentar.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Dommer står fast: Afviser straffespark til Brøndby
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndbys cheftræner, Steve Cooper, var stærkt utilfreds efter kampen.

Han mente, at Brøndby blev snydt for et klart straffespark i situationen, hvor Gift Links gik hårdt til Brøndbys japanske kantspiller.

Brøndby tabte opgøret 2-0 og er nu i alvorlig farezonen for ikke at kvalificere sig til Europa.

Der skal faktisk et mindre mirakel til, hvis Brøndby skal havne på fjerdepladsen. FC Midtjylland skal vinde pokalen samtidig med, at hverken Viborg eller Sønderjyske må vinde deres kampe.

Derudover skal Brøndby besejre FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

søndag 17. maj

FCM

vs

BIF

Annonce

51 kommentarer

Se kommentarer
Annonce