2022-10-01 09:00:02

Dreyer glæder sig til midtjysk derby: Vi skal nakke Viborg!

Anders Dreyer fortæller til bold.dk, at han ikke kan vente til søndag, da de her skal sætte rivalerne fra Viborg FF på plads i det midtjyske derby, og han tror da også på en sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCM

1 - 1

VFF

På søndag er det tid til det midtjyske derby, når FC Midtjylland tager imod rivalerne fra Viborg hjemme på MCH Arena.

Her kommer midtjyderne i en god stime, efter de i ugen op til landskampspausen først smadrede Lazio i Europa League med 5-1, inden man sendte FC København hjem til hovedstaden med et 1-2-nederlag.

Det er med til, at Anders Dreyer tror på, at de kan snuppe tredje sejr på stribe, fortæller han til bold.dk.

- Vi er inde i et godt flow, hvor vi sluttede godt af inden landskampspausen med to fede hjemmebanesejre mod Lazio og FC København, så det var nok lidt ærgerligt, at landsholdspausen kom der, fordi vi var godt kørende. 

- Men jeg håber, at vi kan bygge videre på det mod Viborg, og derfor tror jeg, at vi kan slå dem.

- Vi er kommet dertil, hvor Albert har fået spillestilen rent offensivt og defensivt ind under huden på os. Vi ved, hvad han siger og vil sige, så det hele begynder at sidde mere i skabet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Dreyer glæder sig til midtjysk derby: Vi skal nakke Viborg!
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dreyer har godt nok ikke fået sin fodboldopdragelse i FC Midtjylland, men han ved trods alt godt, hvad kampene mod Viborg har af betydning.

Han kan derfor ikke vente med til at træde ind på MCH Arenas græstæppe for at sætte rivalerne på plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De kampe er så fede at spille. Slår vi dem, som ligger tættest på en rent geografisk, er altid sjovt, fordi så man kan få håneretten. Det skal vi også ud og gøre, hvor vi skal trykke dem bagover. 

- Vi skal vise, at vi stadig kan i Midtjylland, selv om de ligger foran os. Så vi skal vise, at det kun er for kort tid, at de gør det. Jeg ved, hvor vigtig en sejr er for fansene og mange her på holdet. Det er måske ligeså vigtigt som at slå FCK. 

Målet er derfor klokkeklart, inden det går løs på søndag.

- De kommer til Herning, og derfor skal vi gøre det rigtig surt for dem. Vi skal nakke dem, så vi kan få de tre point, slår Anders Dreyer fast over for bold.dk.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCM

1 - 1

VFF

36 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0