AaB skal til lommerne efter weekendens hjemmekamp mod FC København.
Fredag har Fodboldens Disciplinærinstans idømt nordjyderne en bøde på 100.000 kroner og en betinget tilskuerstraf. Det skyldes fansenes brug af pyroteknik.
Den betingede tilskuerstraf betyder, at AaB helt eller delvist fradømmes retten til at have tilskuere på Vesttribunen på Aalborg Portland Park, hvis lignende gentager sig inden for de næste 12 måneder.
I kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans fremgår det, at opgøret blev forsinket med to minutter på grund af pyroteknik.
Dommeren har indberettet, at AaB-fansene ved indløb til kampen antændte 60 stk. pyroteknik.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Fodboldens Disciplinærinstans bemærker, at den massive antændelse af pyroteknik, som medførte spilstop er et forhold, som i medfør af Divisionsforeningens cirkulære om sikkerhed § 7.2, b), skal betragtes som skærpende omstændigheder ved sanktionsudmålingen, lyder det blandt andet.
Opgøret mellem AaB og FCK endte 0-0.
FC København er ligeledes blevet straffet efter søndagens opgør. Det kan du læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
AaB
3F Superliga


































