2026-09-19 19:58:13

Efter rødt kort: OB kæmpede sig tilbage mod FCM

OB kæmpede sig tilbage mod FC Midtjyllands 10 mand i lørdagens Superliga-opgør, der sluttede 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

OB

1 - 1

FCM

10'
01
Friday Etim
Mål
44'
01
Abdou Aziz Ndiaye
To gule kort
75'
11
Noah Ganaus
Mål

OB og FC Midtjylland går på landskampspause med et point til hver efter lørdagens Superliga-dyst, der endte 1-1 på Nature Energy Park, hvor Thomas Thomasberg for første gang i sæsonen stod over for sin tidligere arbejdsgiver.

Mike Tullbergs tropper kom ellers tidligt foran på et mål af Friday Etim, men før pausen blev midtjyderne reduceret til 10 mand, og derefter pressede OB hårdt på.

Efter flere store muligheder lykkedes det så Noah Ganaus at udligne efter 76 minutter, hvorefter OB havde gigantiske chancer.

Resultatet betyder, at FC København kan spille sig fem point foran FC Midtjylland helt i toppen af tabellen med en derbysejr over Brøndby søndag eftermiddag.

Begivenhederne startede med panderynker på FC Midtjylland-bænken.

Kjell Wätjen var egentlig i startopstillingen for FCM, men han blev erstattet af Denil Castillo, da tyskeren fik en skade under opvarmningen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Efter rødt kort: OB kæmpede sig tilbage mod FCM
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ondt blev til værre for gæsterne på få minutter. Magnus Jensen gik i græsset efter få minutter og signalerede med det samme, han skulle skiftes ud. Han blev erstattet af Abdou Ndiaye, som lidt senere fik en meget uheldig hovedrolle. 

Alligevel kom oprejsningen efter ni minutter. Ulvenes rekordindkøb David Martinez sendte en bold ind i feltet, og herfra svigtede formstærke Friday Etim ikke.

Den nigerianske angriber styrede bolden fint i mål.

Efter en dominerende start af FC Midtjylland kom OB bedre med og spillede sig frem til et par muligheder, ligesom der blev langet advarsler ud til Rasmus Nissen Kristensen, Marcus McCoy og Abdou Ndiaye. 

Sidstnævnte dummede sig gevaldigt lige inden pausen, da han på klodset vis nedlagde OB-angriberen Noah Ganaus, og det udløste et gult kort nummer to. 

Dermed kunne FC Midtjylland se frem til en anden halvleg med en mand i undertal. 

Og det udnyttede fynboerne i den grad. 

Thomas Thomasbergs tropper pressede gæsterne i bund, og især Noah Ganaus tvang ved flere lejligheder en storspillende Elias Olafsson ud i store redninger, og træværket blev da også ramt flere gange. 

Efter 73 minutter blev det til tiltrængte minutter for Mikael Uhre, der for første gang i denne sæson skulle ind og have Superliga-minutter i benene, og han nåede kun at være på banen i få minutter, før FCM-nedturen ramte. 

Efter en lang række forsøg lykkedes det Noah Ganaus at sparke bolden i kassen til 1-1. Alexander Ahl Holmström headede bolden på tværs i feltet, og så var tyskeren på pletten. 

Et mål, der fik lov til at stå, efter at VAR tjekkede for offside i opspillet til målet. 

Topi Keskinen bankede godt nok bolden på stolpen i tillægstiden, og Fredrik Ulvestad headede forbi, men flere scoringer kom der ikke, og derfor går de to hold på landskampspause med et enkelt point.

Podcast Cover

Alt på spil i Brøndby

Hattrick | Afsnit 23

Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.

Læs mere
-20:17

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

OB

1 - 1

FCM

10'
01
Friday Etim
Mål
44'
01
Abdou Aziz Ndiaye
To gule kort
75'
11
Noah Ganaus
Mål
Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce