Han har tidligere udtalt, at han gerne vil repræsentere sit fødeland, men nu kan det vise sig, at German Onugkha slet ikke kommer til at repræsentere Rusland.
Den nye FC København-angriber har senest meldt afbud til den krigsførende nations arrangerede venskabskampe mod Thailand og Vietnam, og nu åbner han muligheden for at helt at skifte landshold.
Det fortæller German Onugkha til den skrevne presse efter sine første uofficielle minutter for FCK torsdag eftermiddag.
Her begrundede han i første omgang sit afbud, inden han fortalte, at han snart vil tage en tur på ambassaden.
- Jeg besluttede mig for at sige nej, fordi jeg gerne ville have fokus på min næste klub, min fremtid, og derfor sagde jeg, at det ville være bedre, at jeg blev her i Europa.
- I løbet af den næste måneds tid vil jeg forsøge at få mig et nigeriansk pas, fordi min far er derfra. Så jeg vil tage på ambassaden her i København og se, om jeg kan få det, så må vi se.
Den 28-årige angriber har endnu ikke været i kontakt med det nigerianske fodboldforbund, men den proces vil blive sat i gang, hvis det lykkes for den store angriber at skaffe sig et nyt pas.
- Min agent har en anden spiller, der er ligesom mig - halv nigerianer og halv russer. Og han spiller for Nigerias landshold.
- Han har sagt, at jeg i første omgang bare skal skaffe mig et nigeriansk pas, og så vil der blive taget kontakt til Nigeria.
Er det et stort ønske for dig at komme på Nigerias landshold?
- Lige nu handler det om at få passet, og så vil jeg efterfølgende sætte mig ned med min familie og min agent, og så ser vi på det.
For nylig satte sportsdirektør i FC København, Sune Smith-Nielsen, ord på German Onugkhas afbud til det russiske landshold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga
Nigeria
Rusland


































