2024-10-06 08:38:32

Efter tv-kaos: Viaplay sagde stop efter kundeklager

Peter Nørrelund, der er rettighedsansvarlig hos Viaplay, siger aftalen med Mathcday Production er opsagt, fordi niveauet er for lavt, fejlene for mange og man har modtaget klager fra seerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

SØN

1 - 4

FCN

Når Brøndby og FC Midtjylland søndag mødes i rundens topkamp, bliver det sidste gang Matchday Production står for produktionen for de kampe, som Viaplay har rettighederne til.

Viaplay har sagt aftalen op, fordi man er stærkt utilfreds med den tekniske kvalitet, som kunderne har oplevet hjemme foran fladskærmen, når de har fulgt med i Superligaen, 1. division eller pokalturneringen.

Den sag kom frem i sidste uge, hvor Bold kunne løfte sløret for, at Viaplay trak stikket, fordi man ikke kunne leve med den svigtende tekniske kvalitet i produktionerne.

Billedudfald, hakkende billedkvalitet, manglende kommentatorlyd og kameraer, der ikke opfanger en scoring i en kamp.

Problemerne har stået i kø med tv-produktionen de første tre måneder hos Matchday.

Nu tager Peter Nørrelund, der er Chief sports & business development officier hos Viaplay, bladet fra munden, når han skal evaluere på de første tre måneders tv-kaos med Matchday Production og komme med argumenterne for, at Viaplay har sagt stop på seernes vegne.

Kan ikke forsvare det
- Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende i mine mange år i branchen. Vi har sagt stop, fordi niveauet simpelthen er for lavt.

- Vi kan ikke længere forsvare at sende det produkt til vores seere. Der har efter tre måneder været et langt lidelsesforløb med mange tekniske problemer, siger Peter Nørrelund til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Efter tv-kaos: Viaplay sagde stop efter kundeklager
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han uddyber:

- Vores analyse er, at der er ikke udsigt til, at det bliver bedre. Derfor har vi nu sagt stop på vores kunders vegne. Vi skal kunne stå inde for det produkt, vi sender til seerne. Og det kan vi ikke længere, selv om vi har holdt krisemøde på krisemøde om problemerne.

Peter Nørrelund fra Viaplay forklarer, at niveauet var for lavt og klagerne for mange. Der kunne man ikke længere kunne leve med Matchday Production stod for produktionen af kampene fra Superligaen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- Seerne har heldigvis kun oplevet toppen af isbjerget i forhold til de problemer, vi har været vidner til.

- Hver gang Matchday Production laver en kamp for os, sidder vi med hjertet oppe i halsen og er nervøse for, hvad der skal gå galt. Sådan har det aldrig været tidligere, fastslår han.

Har I fået klager over tv-produktionen?

- Ja, det har vi. Det er helt naturligt, vi har oplevet, at kunderne har været sure over det her. Det har vi den største forståelse for. Det er simpelthen ikke i orden, at billedet går i sort eller lyden forsvinder. Og det gentager sig efter hver runde.

- Når man køber en tv-pakke for at se Superligaen, er det helt uacceptabelt, at man ikke kan levere et fejlfrit produkt til dem, siger Peter Nørrelund.

Viaplay vil nu følge produktionerne hos Matchday tæt i resten af sæsonen for at se, om udviklingen ændrer sig til det bedre.

- Efter søndagens kamp mellem Brøndby og FC Midtjylland producerer vi selv kampene resten af sæsonen. Så må vi se, hvordan tingene udvikler sig hos Matchday. Lad mig sige det sådan: Det er usikkert, om vi vender tilbage til dem, pointerer Peter Nørrelund, der har tillid til Macthdays direktør, Anders Antonsen, men ikke til Matchdays tekniske formåen.

Foto: Rasmus Flint Pedersen.

- Det kan godt være remoteproduktion er fremtiden, men det er i hvert fald ikke nutidens tv-produktion, uddyber Peter Nørrelund med henvisning til, at Matchday med remoteproduktion har begrænset antallet af folk på stadion. Der er udelukkende kamerafolk, der sender billederne hjem til ’basen’ i Vanløse, hvor hele produktionen reelt foregår og sendes ud til seerne.

Tavshed fra Divisionsforeningen
Peter Nørrelund er dybt forundret over, at Divisionsforeningen, der ejer 49 procent af Matchday Production, har forholdt sig totalt tavse i hele det kritiske forløb, siden de overtog tv-produktionen fra starten af sæsonen.

Bold har i flere tilfælde forsøgt at få både direktør Claus Thomsen og formand Thomas Christensen i tale, men de har hver gang henvist til Matchday Production, hvor direktør Anders Antonsen uge efter uge har lagt sig fladt ned og beklaget fejlene.

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- Det forekommer mig underligt og chokerende, at Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, divisionsforeningens formand, Thomas Christensen, og Brøndbys direktør, Ole Palmå, der alle sidder i Matchdays bestyrelse, har forholdt sig totalt tavse og accepteret, at kvaliteten af deres produkt – Superligaen – er blevet stærkt forringet i forhold til tidligere, siger Peter Nørrelund og trækker det lidt skarpere op:

- Det virker på mig som om, de har lagt det blinde øje til. Den tekniske kvalitet af produktionerne, seerne har fået, er jo totalt ødelæggende for hele deres brand – Superligaen, mener Peter Nørrelund.

Lovede høj kvalitet

De fine ord stod ellers i kø, da Divisionsforeningen lancerede planerne om, at Matchday Production skulle overtage produktionen af Superligaen.

Divisionsforeningen satte sig på 49 procent af aktierne, mens DMC stod for de resterende 51 procent, da Matchday blev dannet.

Og det var med udsigter til et tv-produkt i højeste tekniske kvalitet.

I pressemeddelelsen hed det blandt andet fra Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen:

- Med etablering af et produktionsselskab tager klubberne nu ansvaret for at drive udviklingen af tv-produktet. Ved at pulje alle kampe fra de fire rækker i Herre-DM samt Oddset Pokalen, opnås en volumen, der betyder, at der på den lange bane kan investeres i teknologi og personale, så vi kan tilbyde rettighedskøberne, og dermed seerne, en tv-oplevelse fuldt på højde med det, vi ser internationalt.

- Tidligere medieaftaler har også givet mulighed for at hjemtage produktionen. Med de nye seks-årige medieaftaler på plads er timingen nu den rette. Det er en vigtig pointe, at rettighedshavere stadig får adgang til at sætte deres kreative præg på produktionerne.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

SØN

1 - 4

FCN

Annonce

35 kommentarer

Se kommentarer
Annonce