Max Ejdum optrådte lørdag eftermiddag for første gang som Brøndby-spiller.
Den 21-årige midtbanespiller fik sin uofficielle debut mod sin tidligere klub OB, hvor han ovenikøbet kvitterede med en scoring i de blågules 4-0-sejr.
Ejdum fortæller efter kampen, at det var en speciel følelse at debutere mod OB.
- Det var lidt specielt, især fordi jeg ikke har haft tid til at sige farvel ordentligt til dem.
- Så det var specielt, men jeg er glad for, at jeg lige har sagt ordenligt farvel til de fleste af dem nu, siger Ejdum til Bold og den øvrige presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fynboernes cheftræner, Alexander Zorniger, fortalte efter kampen, at han var skuffet over, at han ikke havde hørt fra Max Ejdum siden skiftet.
Efter kampen gik Max Ejdum ned til Alexander Zorniger, hvor de to talte sammen. Midtbanespilleren lægger ikke skjul på, hvor stor en betydning tyskeren har haft for ham.
- Selvfølgelig ved han godt inderst inde, hvor meget han har betydet for mig. Vores samarbejde har været virkelig godt, og han har hjulpet mig med at komme over en masse ting, som jeg har haft svært ved.
- Nu har jeg lige været ude og give ham et stort kram, så vi er good igen. Jeg skal nok sørge for ikke at lade være med at sende ham en besked en hel uge efter, fordi han som sagt godt ved, hvor meget han har skubbet mig.
Hvad sagde du til ham derude?
- Jeg sagde til ham, at jeg er ked af, at jeg ikke har skrevet til ham, fordi jeg håber, at han ved, at jeg har sat virkelig meget pris på vores samarbejde, og han har helt sikkert gjort mig meget bedre som fodboldspiller og styrket mig.
- Så han skal bestemt ikke gå væk med den følelse af, at jeg ikke har tænkt på ham, slutter Max Ejdum.
Max Ejdum nåede at spille 73 kampe for OB's førstehold.
Han har fået en aftale i Brøndby frem til sommeren 2031.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.


OB
Brøndby IF
3F Superliga

































