Augsburg er tæt på at slå kløerne i Michael Gregoritsch, og som Bold forstår det, er det planen, at det er på en lejeaftale frem til sommer.
Men der er stadig en knast tilbage, før den 31-årige Brøndby-angriber kan få lov til at færdiggøre skiftet.
Ifølge Bolds oplysninger er det i de blågules interesse at lave en ren lejeaftale med Augsburg, mens tyskerne gerne vil have en købsoption med i dealen.
En konstruktion, Brøndby lige nu ikke ser den store fordel i.
Det skyldes, at der er et VM om hjørnet, hvor Gregoritsch - på trods af sin alder - kan ende med at tiltrække sig en hel del opmærksomhed og på den måde forøge sin værdi til mere, end hvad en købsoption på angriberen kunne lyde på for nuværende.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sky Sports i Tyskland berettede tidligere mandag, at det er uvist, om der er tale om en lejeaftale eller permanent aftale for østrigeren, men at et lægetjek er planlagt inden for den nærmeste fremtid.
Gregoritsch kom til Brøndby i sommer, og det er blevet til 11 kampe i Superligaen.
Her hentede Brøndby ham i Freiburg. Inden da spillede han i Augsburg, hvor det blev til 129 kampe.

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
Brøndby IF
Augsburg
3F Superliga


































