Marcos Lopez bliver hængende i den danske hovedstad.
Ifølge Bolds oplysninger køber FC København peruvianeren fri af sin kontrakt med Feyenoord for omkring 1,2 mio. euro – svarende til i omegnen af ni mio. kroner.
De danske mestre har de seneste uger ledt intenst efter en venstreback og var tidligere sat i forbindelse med israelske Roy Revivo, men som Bold tidligere kunne fortælle, kollapsede handlen.
Nu er regnestykket dog alligevel gået op, og Marcos Lopez kan dermed veksle sin lejeaftale med FCK til en permanent en af slagsen i den danske hovedstad.
Venstrebacken holder fortsat ferie, efter han har været afsted med det peruvianske landshold, og derfor mangler han ifølge Bolds oplysninger fortsat at bestå et lægetjek, før en handel er helt på plads.
Tipsbladet har tidligere berettet, at FCK nærmede sig et køb af Marcos Lopez, men nu kan Bold fortælle, at klubberne er nået til enighed.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor er det blot formaliteter, der mangler, før Marcos Lopez også i de kommende år vil kunne kalde sig FCK-spiller.
Dermed begynder brikkerne i defensiven så småt at falde på plads for sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.
Tidligere har Bold kunnet fortælle, at Pantelis Hatzidiakos, der også har tilbragt en sæson i FCK på en lejeaftale, snart også vil være at finde i klubben på en permanent aftale. Også han holder lige nu ferie.
Derudover er den franske højreback Yoram Zague meget tæt på at udfylde den plads, som Giorgi Gocholeishvili efterlader, efter FCK mandag tog afsked med den georgiske lejesvend.
Marcos Lopez fik i den forgangne sæson 32 kampe for FC København og bidrog med syv oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Feyenoord
3F Superliga





































