Erik Marxen siger stop.
Den 34-årige forsvarsspiller har grundet en skade set sig nødsaget til at lægge støvlerne på hylden.
Det bekræfter hans arbejdsgiver, FC Nordsjælland, tirsdag aften.
Klubben oplyser, at søndagens hjemmekamp dermed bliver den sidste for Erik Marxen, og ganske passende er modstanderen Randers FC.
Dermed er den sidste kamp et opgør mod den klub, har han spillet flest kampe for.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Erik har haft en imponerende karriere, og det glæder os, at vi får mulighed for at markere den i forbindelse med kampen mod Randers – det synes vi er passende for at anerkende en Superliga-legendes afsked med den aktive karriere, lyder det fra fodbolddirektør Alexander Riget.
Erik Marxen nåede i alt hele 201 Superliga-kampe og var senest i aktion den 7. marts.
Siden har han døjet med en skade, der nu har fået ham til at sige stop.
Forsvarsspilleren spillede hele sin karriere i dansk fodbold, og han har foruden FC Nordsjælland og Randers FC repræsenteret Sønderjyske, AC Horsens og Vejle Boldklub.

Midtjysk derby sender matchbold til AGF
Hattrick | Afsnit 75Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.
Læs mere
FC Nordsjælland
Randers FC
3F Superliga







































