2023-05-07 14:01:45

Et point fra stregen: AaB smadrede tamme Horsens

AaB havde slet ingen problemer med at besejre nedrykningskonkurrenterne fra AC Horsens. Nordjyderne, der vandt 4-0, har nu kun et enkelt point op til overlevelse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

AaB

4 - 0

ACH

37'
10
Younes Bakiz
Mål
54'
20
Iver Fossum
Mål
72'
30
Younes Bakiz
Mål
82'
40
Oliver Ross
Mål

Der var livsvigtige point på spil, da AaB søndag fik besøg af AC Horsens. 

Nordjyderne havde brug for tre point i jagten på netop Horsens, der før kampen var fire point foran i tabellen. 

AaB måtte igen undvære Rasmus Thelander, mens offensiven bestod af Allan Sousa, Nicklas Helenius, Louka Prip og Younes Bakiz. 

AaB sad fuldstændig på spillet, og det virkede som et spørgsmål om tid, før det lykkedes dem at komme foran. 

Den forudsigelse gik i opfyldelse efter 37 minutter, da Bakiz sikkert sendte AaB i front efter et fladt indlæg fra Sousa. 

Det lignede længe, at AaB skulle gå til pause foran 1-0, men kort før pausefløjt blev der dømt straffe til AaB, fordi Anders K. Jacobsen ramte bolden med hånden. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Et point fra stregen: AaB smadrede tamme Horsens
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dommen virkede en smule hård, og den endte også med at blive annulleret.

Grunden var dog en offside umiddelbart før, Horsens-angriberen ramte bolden med hånden. 1-0 til AaB ved pausefløjt. 

Sikker sejr og skade til Sousa
AaB-dominansen fortsatte i anden halvleg, og efter 54 minutter fordoblede de føringen. 

Indskiftede Kristoffer Pallesen sendte et indlæg i feltet. Bolden hoppede til bagerste stolpe, hvor Iver Fossum kunne heade den i kassen. 

Stor glæde i AaB-lejren, som dog måtte trække en smule på smilebåndet kort tid efter. 

Sousa blev nemlig ramt af noget, der lignede en fiberskade, og han måtte derfor udgå af kampen. Brasilianeren blev erstattet af Lucas Andersen. 

Et af Horsens' største chancer kom efter en time, da AaB-målmand Nico Mantl var tæt på at lave en stor fejl. 

Tyskeren sendte en clearing lige i hovedet på Anders K. Jacobsen, som var meget tæt på at score, selvom han ikke selv var klar over det. 

AaB var klart bedst i kampen, og med tyve minutter igen lukkede de reelt kampen. 

Helenius' hovedstød ramte stolpen, og så hoppede bolden ud til Lucas Andersen, der sendte en hård bold i feltet, som Bakiz kunne sende i mål. 

AaB-festen var ikke helt slut endnu. Små ti minutter før tid gjorde unge Oliver Ross det til 4-0, da han bragede bolden i mål fra kanten af feltet. 

Anders K. Jacobsen var tæt på at lukke kampen af med en reducering kort før tid, men overliggeren reddede AaB. 

Det sluttede 4-0 til nordjyderne, der nu kun er et enkelt point fra Horsens, der er første hold over nedrykningsstregen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

AaB

4 - 0

ACH

37'
10
Younes Bakiz
Mål
54'
20
Iver Fossum
Mål
72'
30
Younes Bakiz
Mål
82'
40
Oliver Ross
Mål
Annonce

62 kommentarer

Se kommentarer
Annonce