





Alt er stadig åbent i kampen om Superligaens syvendeplads i Europa-playoff.
Det blev en kendsgerning mandag, efter FCM og Silkeborg spillede 3-3 i endnu en vanvittig kamp mellem de to hold.
Silkeborg bragede derudaf i første halvleg, og allerede efter syv minutter havde hjemmeholdet en friløber, som Jonas Lössl fik reddet.
Få minutter senere havde Kusk endnu en 100%-chance, som dog blev sendt forbi fjerneste stolpe fra midten af feltet.
Kusk fik dog gjort skaden god igen, da han efter 13 minutter scorede på en løs bold efter en Lössl-redning.
18 minutter inde i kampen så det ud til at gå helt galt for FCM, da dommer Jakob Sundberg dømte straffe til Silkeborg for hånd på bolden af Oliver Sørensen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter et langt VAR-tjek besluttede Sundberg sig dog for, at straffesparket skulle underkendes.
Kort inden pause formåede FCM at få udlignet, selvom Silkeborg havde siddet på det hele i første halvleg.
Gustav Isaksen blev på flot manér spillet fri af Kristoffer Olsson, og bolden klappede Isaksen flot i det lange målhjørne.
Vanvittig anden halvleg
Første halvleg var nærmest en katastrofe for FC Midtjylland, men anden halvleg blev noget bedre.
Mandagens udehold kom bedre med i kampen, men Silkeborg viste sig stadig farlige på kunstgræsset.
69 minutter inde i kampen sendte Kristoffer Olsson FCM på Europa-kurs, da han flot kæmpede sig gennem Silkeborg-defensiven, hvorefter bolden blev lagt flot i kassen.
Det var dog ikke længe, at føringen holdt, for indskiftede Søren Tengstedt fik bragt balance i regnskabet kort tid efter.
En tilfældig bold i feltet efter et hjørnespark, som den unge angriber flot fik hamret i kassen.
Isaksen fik sendt FC Midtjylland på Europa-kurs, da han scorede stensikkert på en friløber.
Flaget kom op kort efter scoringen, men efter et VAR-tjek fik Isaksens andet mål altså lov til at stå.
Isaksen er nu oppe på 17 scoringer i denne sæson. Patrick Mortensen har scoret 15.
Men her stoppede kampen altså ikke.
Få minutter senere fik Silkeborg et straffespark, da Juninho på koldset vis nedlagde Søren Tengstedt.
Tengstedt tog sig selv af straffesparket, og den blev sat sikkert i kassen af angriberen.
Kampen om Europa-playoff skal afgøres i sidste spillerunde, hvor FCM og OB møder hinanden i en direkte duel. Vinder tager 7. pladsen. Uafgjort vil betyde, at FCM tager pladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Silkeborg IF
3F Superliga





































