De sad der på stribe.
Ja, de stod nærmest i kø ved indgangen for at få en god plads på tribunen.
Repræsentanter fra flere europæiske topklubber havde søndag fundet vej til Brøndby Stadion, hvor de så Brøndby vinde 1-0 over FC Midtjylland, selv om de spillede 10 mod 11 i hele 73 minutter.
Efter hvad Bold erfarer var der repræsentanter fra tre af de største ligaer til stede til Superligaens topkamp.
Mange af de udenlandske scouts havde først været i Farum for at se FC Nordsjælland, siden var de på plads på Vestegnen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Faktisk havde otte bundesligaklubber, to Premier League-klubber og tre Serie A-klubber repræsentanter til topkampen i Superligaen, hvor de så Ohi Omoijuanfo blive matchvinder for Brøndby.
Blandt de mange storklubber, der havde fundet vej til opgøret så man blandt andre repræsentanter fra Bayern München, Inter, Tottenham, Ajax, Atalanta, Borussia Mönchengladbach, Hamburger SV samt Feyenoord på tribunen.
De fik set et heroisk kæmpende Brøndby-mandskab, der fightede og sloges for sejren gennem det meste af opgøret.
Det kan godt være Patrick Pentz, Jacob Rasmussen, Yuito Suzuki og Mathias Greve var nogle af de spillere, som har fået plusser i bogen hos talentspejderne.
Til gengæld gik de skuffede hjem, hvis de var kommet for at se FC Midtjylland, fordi de skuffede over hele linjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga



































