2026-06-07 12:30:00

FCK-analytiker skifter til Panathinaikos

FC Københavns analytiker Nicklas Rüsz Skousgaard Pedersen skifter ifølge Bolds oplysninger til Panathinaikos, hvor han igen skal arbejde sammen med Jacob Neestrup. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 27. jun

FCK

vs

MJÄ

Fra København til Athen. 

Jacob Neestrup trækker inden længe i arbejdstøjet i Panathinaikos, og det bliver med et par velkendte ansigter omkring sig. 

Ifølge Bolds oplysninger skifter FC Københavns analytiker Nicklas Rüsz Skousgaard Pedersen til den græske storklub. 

Dermed kommer han til at fortsætte det tætte samarbejde, han havde med Jacob Neestrup i FC København gennem mere end tre år. 

251443
Jacob Neestrup har i forvejen taget sin assistenttræner Stefan Madsen (th.) med til Panathinaikos. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det er samtidig en vellidt og respekteret medarbejder i FCK, der nu siger farvel.

Så sent som i december sidste år sikrede klubben sig en ny aftale med Nicklas Rüsz Skousgaard Pedersen, og i den forbindelse udtalte daværende sportsdirektør Sune Smith-Nielsen blandt andet: 

- Nicklas har igennem flere sæsoner været en vigtig medarbejder i forhold til at sikre den rette analyse af vores eget hold og ikke mindst modstandere. Nicklas er i samarbejde med resten af analyse-teamet yderst fagligt dygtige, grundige og med en innovativ tilgang til deres felt.

Nu skal analytikeren i stedet prøve kræfter med græsk fodbold, hvor han ud over at skulle arbejde sammen med Jacob Neestrup også kan se frem til en dagligdag med den tidligere FCK-assistent Stefan Madsen, der ligeledes tager til Panathinaikos. 

Nicklas Rüsz Skousgaard Pedersen har DBU's A-trænerlicens og har været ansat som analytiker på FC Københavns førstehold siden 2021. 

Panathinaikos endte i den forgangne sæson på fjerdepladsen i den græske Super League bag PAOK, Olympiakos og AEK Athen.

Podcast Cover

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud

Hattrick | Afsnit 95

Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.

Læs mere
-16:27

VM2026

Gør VM endnu sjovere

Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.  

Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 27. jun

FCK

vs

MJÄ

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce