2022-05-19 13:20:08

FCK, Brøndby og FCM straffes for pyro igen

Fodboldens Disciplinærinstans har idømt bøder til FC København, Brøndby og FC Midtjylland for brug af pyroteknik, mens Hvidovre får en advarsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pyroteknik på tribunerne i dansk fodbold koster klubberne, hvilket de kender alt til i særligt Brøndby og FC København.

Fodboldens Disciplinær har onsdag afsagt kendelse i to kampe, hvor hovedstadsklubberne har været involveret.

Det drejer sig om Randers-Brøndby og FC Midtjylland-FC København den 1. maj.

Brøndby er blevet tildelt en bøde på 40.000 kroner, mens FCK straffes med 55.000 kroner. FCM får også en bøde i forbindelse med topkampen. Den lyder på 15.000 kroner.

Slutteligt har Fodboldens Disciplinærinstans givet 1. NordicBet Liga-klubben Hvidovre en advarsel, efter der angiveligt blev tændt ét romerlys i forbindelse med kampen mod AC Horsens den 29. april.

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0