Christian Sørensen er angiveligt på vej til FC Midtjylland.
Tipsbladet skriver, at FC København har valgt at sælge deres back til rivalerne fra Heden.
FCK-cheftræner Jacob Neestrup er dog ikke meget for at sætte ord på rygtet.
- Jeg har ingen kommentar til noget som helst på hverken ind- eller udsiden i det her transfervindue, som fylder forholdsvis meget, må man sige.
Men Christian Sørensen til FC Midtjylland?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har ingen kommentar, siger Jacob Neestrup.
Christian Sørensen er dog ikke den eneste, som bliver rygtet væk fra hovedstaden.
Det samme er tilfældet med Diogo Goncalves, som bliver sat i forbindelse med MLS-klubben Real Salt Lake.
Neestrup blev derfor spurgt, om portugiseren træner med klokken 11:00 i Parken.
- Jeg har ingen kommentar til transfervinduet, slår Jacob Neestrup fast.
Tiden må derfor vise, hvad der kommer til at ske med FCK-duoen.
Bolds udsendte i Parken kan fortælle, at Christian Sørensen også er mødt op til tirsdagens træningspas.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
FC København
3F Superliga




































