FC København kunne søndag fejre en stor triumf, da de satte rivalerne fra Brøndby på plads med en sejr på hele 4-1 i det københavnske derby.
Siden da er det dog noget helt andet, som har taget overskrifterne, da fansene på lægterne ikke formåede at opføre sig helt efter bogen.
Hos Brøndby-fansene blev der blandt andet ødelagt 120 sæder og lavet skader for over 100.000 kroner, men FCK-fansene havde dog heller ikke rent mel i posen.
De valgte nemlig i deres tifo at sende en stikpille til politiet, da de havde lavet en reference til ACAB, som står for 'All Cops Are Bastards'. Det kan oversættes til, at alle politifolk er nogle svin.
FCK har nu været ude og tage afstand til det hele, da det ødelagde en ellers god søndag i hovedstaden.
- Vi er meget kede af og frustrerede over, at en meget lille del af dem, der var i Parken søndag endte med at kaste negative skygger over det, der skulle være en fest for en masse fodboldfans i København. De episoder, der udspillede sig i udebaneafsnittet, har Brøndby allerede kommenteret på, og vi kan kun tilslutte os, at det var langt, langt over grænsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når det er sagt, så er vi for vores eget vedkommende meget kede af nogle af de budskaber, der kom fra enkelte af vores fans side. Det ene i en ellers stor og flot tifo, hvor man uden vores viden tilsvinede politiet.
- Det synes vi, er en helt misforstået og forkert tilgang at have til de mennesker, der er med til at gøre det muligt, at vi kan afvikle kampe som den søndag, udtaler direktør Jacob Lauesen til klubbens hjemmeside.
Han tilføjer desuden, at de tager skarpt afstand for holdningerne, og at de vil gøre det klart for de relevante fanrepræsentanter.
'Hovedstaden mod elskovsreden'
Det var dog ikke kun politiet, som fik en besked fra dele af FCK's fans.
Der var nemlig også flere bannere, der rettede sig mod Brøndby og en tragisk sag, hvor en BIF-hooligan er blevet dømt for vold, trusler og årelange voldtægter mod drenge og mænd.
- De bannere, der handler om en meget tragisk sag med mange ofre og pårørende, finder vi helt utilstedelige.
- Vi har flere gange afholdt møder med fanrepræsentanter og gjort vores holdning omkring den sag meget klar, mens vores SLO Team løbende har fulgt op omkring det og flere gange lykkedes med deres arbejde for at undgå, at der kom bannere op.
- Der er intet underholdende i den sag, der har ofre og pårørende, der på ingen måde fortjener at se den slags. Vi vil gøre alt i vores magt for, at det ikke gentager sig.
På de to bannere, som dele af FCK's fans valgte at tage frem i løbet af derbyet, stod der følgende:
'I Brøndby holder man det i familien' og 'Hovedstaden mod elskovsreden'
— Mads Gerner Pedersen (@GernerMads) August 7, 2022

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga





































