Ungarske Tamas Szucs forlader Budapest Honved FC for at skifte til FC København.
Midtbanespilleren har skrevet under på en treårig aftale i FCK.
- Vi er stolte af at kunne tilknytte en spiller som Tamas i en naturlig europæisk konkurrence. Han er et internationalt toptalent i sin årgang, som vi har lagt mærke til igennem vores scouting af de europæiske ungdomslandshold.
- Han har domineret ungarsk ungdomsfodbold, har smagt på seniorfodbold, og er nu klar til det næste skridt sammen med os i København, siger Mikkel Køhler, der er head of scouting and recruitment i FCK's talentafdeling.
Han beskriver talentet således:
- Tamas er en offensiv midtbanespiller, der kan lave mål og assists. Samtidig bidrager han med hårdt arbejde og speed. Og han er en teknisk velfunderet spiller med et rigtig godt højreben.
- Tamas er derudover en ærgerrig og mentalt stærk spiller, der hver dag arbejder på at blive bedre, og som vi ser et udviklingsstrategisk stort potentiale i. Vi ser frem til at se ham i den hvide trøje, siger Mikkel Køhler.
Tamas Szucs er en del af Ungarns U17-landshold og står noteret for en enkelt førsteholdskampe for Budapest Honved.
Han starter efter planen på FCK's U19-mandskab.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Budapest Honved
3F Superliga

































