FC København opruster på talentsiden.
FCK oplyser torsdag, at man har skrevet kontrakt med det 15-årige stortalent Frederik Abrahamsen, der er kommet til fra OB.
Det er noget, der vækker stor glæde i FCK-lejren.
- Frederik er et meget stort offensivt talent, som vi er meget glade for nu er en del af F.C. København.
- Vi har kendt Frederik i mange år, både fra tiden i OB og helt tilbage fra hans dage som børnespiller i Svendborg fB, siger Christian Wilkens, der er Head of Scouting i FC København til klubbens hjemmeside og fortsætter.
- Frederik har sine klare styrker i den offensive del af spillet, hvor hans gode teknik, drev med bolden samt hans fine blik for spillet, gør ham til en spændende spiller med stort potentiale.
Frederik Abrahamsen er en del af FCK Talents U17-hold.
Desuden er Frederik Abrahamsen bror til OB-spilleren Mads Abrahamsen, der er en del af fynboernes Superliga-trup.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC København
OB
3F Superliga





























