2026-01-09 18:51:32

FCK i dialog med Kenay Myrie

Ifølge Bolds oplysninger har FC København spurgt på og er i dialog med klubben Saprissa om højrebacken Kenay Myrie.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BRA

1 - 1

FCK

FC København arbejder på at komme af med Yoram Zague før tid. 

De danske mestre har vurderet, at PSG-backen ikke har niveauet til at være løsningen på den lange bane, og derfor forsøger Sune Smith-Nielsen allerede nu at finde et andet talent til positionen.

Det efterlader et hul i københavnernes trup, og som Bold tidligere har fortalt, er det klubbens absolutte topprioritet at lande en ny højreback. 

I den forbindelse har FCK ifølge Bolds oplysninger spurgt på Kenay Myrie.

Den 19-årige højreback tørner til daglig ud for klubben Saprissa i hjemlandet Costa Rica, hvor han sin unge alder til trods står noteret for fem A-landskampe. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK i dialog med Kenay Myrie
Foto: Bagu Blanco/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Ifølge det lokale costaricanske medie La Nacion har FCK allerede købt Myrie, men det er endnu ikke tilfældet. Det samme medie har berettet om interesse for højrebacken fra La Liga-klubben Valencia. 

Den danske klub er dog, som Bold forstår det, fortsat i dialog med Saprissa om backen. 

Skulle Myrie ende i FCK, vil han fungere som en form for erstatning for Zague - det unge talent, der kan blive fremtidens mand på backen.

Med Rodrigo Huescas ude frem til et tidspunkt i den kommende sæson, har Jacob Neestrups tropper fortsat behov for et mere etableret navn, der kan dække backen. 

Kenay Myrie har spillet 53 kampe for Saprissa, der tørner ud i Costa Ricas bedste række. Her er det blevet til fem mål og fem oplæg. 

Saprissa var ligeledes klubben, hvorfra Christian Bolanos blev hentet til OB og dansk fodbold i 2007. 

Podcast Cover

Slagsmål og splittelse i Real Madrid

Hattrick | Afsnit 78

Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning. 

Læs mere
-15:12

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BRA

1 - 1

FCK

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce