2026-09-01 19:43:13

FCK i dialog om Mohamed Cherif

FC København er ifølge Bolds oplysninger i dialog om Sønderjyskes Mohamed Cherif. Der er endnu ikke sendt et bud, men det kan ende med at ske snart. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

torsdag 3. sep

THI

vs

SØN

Det er ikke mere end 24 timer siden, at Mohamed Cherif var det store lyspunkt for de lyseblå i i FC Københavns 3-1-sejr over Sønderjyske i Parken. 

Nu har fodbolddirektør Kristjaan Speakman tilsyneladende set noget, han kan lide.

Ifølge Bolds oplysninger er FC København således i dialog om den 20-årige profil.

I skrivende stund er der endnu ikke lagt et bud på Sønderjyskes bord, men det kan meget vel ændre sig snart.

Uret tikker nemlig frem mod Deadline Day, der i Danmark lukker onsdag ved midnat.

Mohamed Cherif Haidara kom til Sønderjyske fra Ishøj IF i sommeren 2024, efter at han havde imponeret stort i divisionsklubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK i dialog om Mohamed Cherif
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Den guineanske midtbanespiller havde forinden også været til prøvetræning hos FC Midtjylland, inden Sønderjyske sikrede sig hans underskrift.

Da Cherif kom til Haderslev, blev han primært betragtet som 6'er, men siden har den alsidige profil rykket længere frem på banen.

Han kan således gøre sig på flere positioner og blev senest i Parken benyttet helt fremme som angriber.

Den 20-årige profil har trods Sønderjyskes udfordringer fået en stærk start på den nye Superliga-sæson og står noteret for to mål.

Tidligere på sommeren forlængede Cherif sin aftale med Sønderjyske, så han nu er på kontrakt i Haderslev frem til sommeren 2031.

Derfor skal der også en hel del penge på bordet, hvis Sønderjyske skal slippe ham.

Han fik desuden debut for Guineas A-landshold i juni, da han spillede 45 minutter i en testkamp mod Nordirland.

Podcast Cover

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord

Hattrick | Afsnit 10

FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.

Læs mere
-13:31

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

torsdag 3. sep

THI

vs

SØN

Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce