Diant Ramaj kan vente et efterspil uden for fodboldbanen oven på FC Københavns opgør mod Brøndby søndag i Parken.
For den 23-årige FC København-keeper er, ifølge Bolds oplysninger, blevet politianmeldt for den skalle, han nikkede Brøndbys reservekeeper, Thomas Mikkelsen, i de dramatiske minutter kort efter slutfløjt på søndagens opgør i Parken.
Det er vigtigt at påpege, at det i princippet står enhver frit for at anmelde andre. Alle kan altså indgive en politianmeldelse.
Københavns Politi har overfor Bold ingen kommentarer på en konkret politianmeldelse af episoden.
Brøndby vandt opgøret 2-1 på en overtidsscoring fra Daniel Wass, samtidig med, at Patrick Pentz reddede et straffespark fra Mohamed Elyounoussi kort efter Brøndbys føringsmål i tillægstiden.
Dramaet i Parken eskalerede i minutterne efter sidste fløjt fra Sandi Putros, da Patrick Pentz provokerende stillede sig op foran Sektion 12 og jublede over sejren i Parken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fik for alvor sindene i kog hos hjemmeholdets spillere, der opsøgte Patrick Pentz. Brøndby-spillerne slog ring om Pentz, men FCK-spillerne var stærkt utilfredse med provokationen fra den østrigske keeper. Derfor jagtede de ham rundt på banen.
Pantelis Hatzidiakos var en dem, der opsøgte Patrick Pentz, mens han var på vej mod udgangen. Det så Thomas Mikkelsen, der gik tog fat om nakken på FCK-spilleren og skubbede ham væk fra Patrick Pentz.
Lige ved siden af stod Diant Ramaj og så hele optrinnet. Det fik FCK-keeperen helt op i det røde felt.
TV-billederne viser med klar tydelighed, at FCK-keeperen gik forbi en Brøndby-official med kurs direkte mod Thomas Mikkelsen.
Ramaj tog fat i Thomas Mikkelsens trøje, skubbede voldsomt til ham og afsluttede med at nikke Brøndby-reserven en skalle.
Thomas Mikkelsen stod tilbage, tog sig til panden og slog ud med armene, da Sandi Putros i sekunderne efter smækkede det røde kort op i ansigtet på ham.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Diant Ramaj blev ført væk af Amin Chiakha, men keeperen skubbede sin holdkammerat væk, mens han gik videre. Bagfra kom Sandi Putros løbende og viste det røde kort til Diant Ramaj, der slog ud med armen overfor dommeren.
I 2023 var der en episode i forbindelse med træningen i Brøndby, hvor de daværende holdkammerater, Anis Ben Slimane og Mathias Greve, var involveret i et slagsmål på træningsbanen.
Det førte siden til en politianmeldelse, hvor Københavns Vestegns Politi gik ind i sagen og afhørte de involverede parter. Det var en sag, som siden ikke førte til en sigtelse, fordi det var politiets opfattelse, at der ikke var tale om en overtrædelse af straffeloven.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC København
Brøndby IF
3F Superliga



































