FC København er i markedet efter forstærkninger og har nu rettet blikket mod den 23-årige kantspiller Samuel Edozie, der spiller for Southampton.
Football Insider skriver, at københavnerne har indledt dialog med den engelske klub med henblik på at undersøge mulighederne for en handel af den unge offensivspiller, der har et år tilbage af sin kontrakt.
Også tyske Paderborn og flere Championship-klubber skulle være interesseret i Southampton-kanten.
Den tidligere engelske U21-landsholdsspiller skiftede til Southampton fra Manchester City i 2022.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har i løbet af tiden hos Championship-klubben været udlejet til Anderlecht, hvor han spillede 32 kampe i 2024/25-sæsonen.
Nu står Samuel Edozie - med et år tilbage af sin kontrakt - ved en skillevej.
Og FC København forsøger altså angiveligt at hente ham.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
FC København
Southampton
3F Superliga



























