Han er en af dem, der har spillet flest minutter for FC København i denne sæson.
Nu ser Pantelis Hatzidiakos ud til at fortsætte i den hvide trøje.
Bold kan afsløre, at den græske stopper og sportsdirektør Sune Smith-Nielsen er tæt på at nå til enighed om en permanent aftale.
Den 28-årige forsvarsspiller har i denne sæson været i den danske hovedstad på en lejeaftale fra italienske Cagliari, men Hatzidiakos har ikke lagt skjul på, at han gerne ser sig selv fortsætte i FCK.
Grækeren har udgjort en solid duo med brasilianske Gabriel Pereira i det centrale forsvar, og derfor har de danske mestre også haft et stort ønske om at tilknytte lejesvenden permanent.
I de seneste uger har der været dialog om en aftale, hvor der især er blevet forhandlet om det økonomiske aspekt i kontrakten, og det er nu i sin afsluttende fase.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kilder fortæller til Bold, at der endnu ikke er skrevet under på noget, men enderne begynder at mødes, og derfor skal der ske noget uventet, hvis ikke den græske landsholdsspiller også i næste sæson vil være i FC København.
Det har været en af Sune Smith-Nielsens største prioriteter at bevare noget kontinuitet i det forsvar, der, som mesterskabsspillet skred frem, kun blev bedre og bedre.
I sæsonens sidste tre opgør blev der ikke lukket et eneste mål ind, og nu er FCK ved at sikre sig, at en af de mest centrale figurer i defensiven bliver hængende.
Jacob Neestrups FC København-mandskab har første træningsdag den 22. juni.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Cagliari
3F Superliga
































