19-årige Jacob Perelman vil spille sig til en fast aftale i Landskrona.
Det fortæller FCK-talentet til SkåneSport.
- Ja, det er det, jeg håber på. Det ville være rart, siger Perelman ifølge mediet.
Landskrona, der har sin daglige gang i SuperEttan - den næstbedste række i Sverige - oplyste mandag, at Perelman viser sig frem i klubben i denne uge.
Over for SkåneSport fortæller den unge stopper, at han er blevet taget imod i den svenske klub, som var noget ukendt for ham, da muligheden for prøvetræning kom på bordet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For at være ærlig vidste jeg intet om Landskrona, men da jeg hørte, at jeg skulle herop og prøvetræne, tjekkede jeg klubben ud.
- Det lader til at være en klub, der har gode fans og dygtige spillere, siger FCK-talentet.
Jacob Perelman har kontrakt med FC København til sommeren 2023.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar