2022-10-01 19:28:20

FCK uden fans til derby: Ingen er blevet straffet

Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, fortæller til Ekstra Bladet, at de ikke har straffet nogen ved at beslutte, at der ikke må være FCK-fans til næste derby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

BIF

3 - 3

LYN

Når Brøndby og FC København tørner sammen på Brøndby Stadion til det næste derby, bliver det ikke mange hvide trøjer, som vil være at finde.

Divisionsforeningen valgte nemlig tidligere på ugen at melde ud, at der ikke måtte være FCK-fans til derbyet, efter den store ballade som fandt sted til det seneste opgør.

Det har skabt stor utilfredshed hos FCK-fansene, der ikke mener, at det er fair, at de bliver straffet, når det nu har været Brøndby-fans, som har skabt den største ballade.

Direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen, fortæller dog i et interview med Ekstra Bladet, at der ikke er tale om en straf.

- Der er ikke nogle, der bliver straffet i denne her sammenhæng. Vi har slet ikke adgang til at straffe. Det har Fodboldens Disciplinærinstans. Vi har pligt til at sørge for et ordentligt sikkerhedsniveau, udtaler Claus Thomsen og slår fast, at der er tale om en sikkerhedsmæssig beslutning.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK uden fans til derby: Ingen er blevet straffet
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Beslutningen fra Divisionsforeningen er heller ikke faldet i god jord hos FCK-direktør Jacob Lauesen.

Han mener nemlig, at det er en løsning, som rammer de forkerte, og at det dermed også vil være en sportslig ulempe for FC København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er den 16. oktober, at Brøndby tager imod FC København i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

BIF

3 - 3

LYN

16 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0