2025-05-28 09:32:00

FCM afviste Brøndbys nye hovedsponsor

Betano har ifølge Bolds oplysninger tidligere på året budt sig til i FC Midtjylland, der dog takkede nej af principielle årsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I midten af maj præsenterede Brøndby ny hovedsponsor i form af Betano.

Det blev mødt med stor skepsis fra flere fans, og Fanafdelingen opfordrede direkte klubben til at sælge spillertrøjer uden den nye sponsors tryk.

Bold kunne efterfølgende løfte sløret for, at det nye partnerskab indbringer Brøndby omkring 16 millioner kroner årligt, hvilket er den største enkeltstående sponsoraftale i klubbens historie.

- Vi er meget begejstrede for dette nye partnerskab med Brøndby IF. Det er ikke kun vores første i Danmark, hvor Betano blev lanceret så sent som sidste år, men også vores første i hele Skandinavien, udtalte Julio Iglesias, der er CCO hos Betanos moderselskab Kaizen Gaming.

Men Brøndby var ikke den første Superliga-klub, som Betano forsøgte at komme ind i varmen hos.

Ifølge Bolds oplysninger bød bettingselskabet sig tidligere på året til i FC Midtjylland, som kunne øge sine indtægter på hovedsponsoratet markant.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM afviste Brøndbys nye hovedsponsor
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men FCM vendte tommelfingeren nedad.

Bestyrelsesformand Claus Steinlein vil ikke kommentere konkrete navne eller beløb, men bekræfter, at FCM undervejs har afvist tilnærmelser fra betting-industrien.

- Vi har sagt nej til lukrative muligheder, fordi vi ønsker at stå på mål for vores valg, lød det fra Claus Steinlein, da Bold i sidste uge lavede en rundspørge hos Superliga-klubberne.

- Hos FC Midtjylland har vi truffet et klart og principielt valg om ikke at have et bettingfirma som hovedsponsor. Vi tager ansvar for det signal, vi sender – og ser ikke en hovedsponsor fra bettingbranchen som den rigtige løsning for os, lød budskabet fra FC Midtjyllands bestyrelsesformand, Claus Steinlein.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

92 kommentarer

Se kommentarer
Annonce