2023-03-26 12:11:58

FCM belønner forsvarstalent med lang kontrakt

FC Midtjylland oplyser, at klubben har forlænget kontrakten med forsvarstalentet Mads Nybo Lauritsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

OB

1 - 3

FCM

Mads Nybo Lauritsen har for anden gang i 2023 forlænget sin kontrakt med FCM.

I februar skrev forsvarstalentet under på en treårig kontraktforlængelse, men nu er parterne blevet enige om en endnu længere aftale.

FCM oplyser søndag, at Nybo Lauritsen for nylig fyldte 18 år, og at han i den forbindelse satte sin underskrift på en femårig kontrakt med klubben.

Den nye aftale glæder Kristian Bach Bak, der er assisterende sportschef i FCM.

- Nybo er et stort talent, som vi tror meget på. Vi har set ham tage store skridt i sin udvikling de seneste år, og vi arbejder hver eneste dag for, at han skal bygge yderligere på. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM belønner forsvarstalent med lang kontrakt
Foto: Johan Jensen/Fodboldidioterne

- Han er en spiller, som bliver enormt spændende at følge de næste år, siger Bach Bak.

Mads Nybo Lauritsen er naturligvis også glad for at have viet sin fremtid til FCM, hvor han håber på at kunne slå igennem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg glæder mig helt vildt til den næste periode, hvor jeg fra sommer håber på at kunne tilegne mig seniorerfaring.

- I første omgang skal vi vinde U19 Ligaen denne sæson. Vi er en gruppe, som alle har det godt sammen, og vores relationer samt kvaliteter gør holdet helt unikt. Det er fedt at være en del af, siger forsvarstalentet.

FCM oplyser, at Mads Nybo Lauritsen op til flere gange har trænet med klubbens førstehold, men forsvarsspilleren har altså fortsat sin officielle debut til gode.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 23. runde

FT

OB

1 - 3

FCM

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce