


Randers FC led mandag et nederlag på 1-2 mod FC Midtjylland.
Kronjyderne kom foran, men endte alligevel med at tabe efter et selvmål fra Nikolas Dyhr.
Efterfølgende satte backen ord på nederlaget.
- Følelsen er lidt tung. Jeg synes, at vi var fint med, men så sker det, der plejer at ske, når man spiller mod Midtjylland.
- Der kommer lange bolde og standardsituationer, og så kommer de nærmest som et tog, der lægger tryk på, lyder det fra Dyhr.
Backen har en fortid i FCM, og efter selvmålet blev der jublet, da stadionspeakeren nævnte, at han havde scoret selvmål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tilmed sang FCM-fansene: "Du er og bliver Midtjylland", og det var ikke den fedeste oplevelse for Dyhr.
- Det er ikke skidesjovt, når man løber derinde og lige har lavet et selvmål. Hvis de synes, at det er sjovt, så må de have det sjovt med det.
- Det tænker jeg ikke så meget over, lyder det fra Dyhr.
Oliver Olsen, der også har spillet for FCM, kunne godt se det komiske i situationen.
- Ja, det er meget god lir, synes jeg. Han har over 100 kampe for FCM, så jeg synes, at det er fair nok, at de synger det.
- Det var lidt uheldigt for ham, men sådan er det, siger Randers' målscorer.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
FC Midtjylland
Randers FC
3F Superliga




































