FC Midtjylland har for anden dag i streg forstærket sig.
Tirsdag hentede de midtbanespilleren Pedro Bravo, og nu har de igen forstærket midtbanen.
De danske mestre meddeler på klubbens hjemmeside, at de har købt Denil Castillo i Shakthar Donetsk.
Den 20-årige ecuadorianer har fået en femårig aftale, og det er Peter Sand, der er fodbolddirektør i klubben, glad for.
- Med Denil får vi en spiller, der tikker boksene af i forhold til det udtryk og den måde, vi gerne vil spille på.
- Han er en fysisk stærk 8’er med stor power, både med og uden bold. Han er hurtig og særdeles bevægelig, han evner at komme i feltet, og han dækker store områder af banen.
- Det er en spiller, der har været rift om. Vi har mærket konkurrence fra flere europæiske klubber og er naturligvis glade for at blive valgt til. Det bekræfter os i vores miljø og projekt, og nu glæder vi os til, at vi, i fællesskab med Denil, skal folde hans talent ud i Midtjylland, fortæller Peter Sand.
Castillo var senest udlejet til Partizan Beograd. Han står også noteret for 18 kampe for Ecuadors U20-landshold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Shakhtar Donetsk
3F Superliga


































