2022-07-09 21:21:57

FCM tabte til Gent i lørdagens anden testkamp

Efter en sejr tidligere på lørdagen måtte FC Midtjylland se sig slået med 1-2, da de om aftenen tabte til den belgiske klub Gent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FCM spillede lørdag aften sin anden testkamp på samme dag, da de tørnede sammen med Gent.

Mens ulvene i lørdagens tidlige kamp havde en del unge spillere i startelleveren, havde Bo Henriksen valgt at rulle de tunge skyts frem fra start i kampen mod Gent.

Der var således startplads til spillere som Anders Dreyer, Erik Sviatchenko, Gustav Isaksen og Evander.

Derudover vogtede Elias Olafsson også målet, mens David Ousted havde stået kampen tidligere på dagen.

FCM kom bedst fra start, da midtbanespilleren Raphael Onyedika bragte ulvene i front efter 30 minutters spil.

Sådan fortsatte stillingen til pausefløjt, men i anden halvleg lykkedes det for belgierne at udligne.

Midtbanespilleren Alessio Castro-Montes stod for udligningen, der faldt i det 55. minut på et straffespark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort efter Gent-scoringen valgte Bo Henriksen at foretage en trippel-udskiftning. 

Pione Sisto, Victor Lind og Daniel Høegh erstattede således Gustav Isaksen, Anders Dreyer og Edward Chilufya. 

Senere kom den unge angriber Juan Moreno også på banen i stedet for målskytten Raphael Onyedika.

Efter 79 minutters spil bragte den marokkanske midtbanespiller Tarik Tissoudali Gent i front.

Stillingen var således 2-1 og sådan fortsatte det til slutfløjt.

Dermed lykkedes det ikke for FCM at vinde to ud af to testkampe.

Tidligere på dagen slog vandt ulvene ellers over R.W.D. Molenbeek.

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0