2025-08-27 08:00:00

FCM's store statement: Billing blandt Superligaens dyreste nogensinde

FC Midtjylland har haft den store pengepung fremme for at sikre sig Philip Billing for næsen af FC København. Men hvor meget har midtjyderne præcist brugt? Og hvad hvis man sammenligner med de dyreste profiler i FCK? Dyk ned i de vilde summer her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Rasmus Falk, Andreas Cornelius og Mohamed Elyounoussi. 

Gennem en længere årrække har det været navnene, der har taget sig af titlerne som Superligaens bedst betalte spillere.

Men nu er en ny stjerne landet i Superligaen - og han er ikke at finde i FC København. 

Philip Billing er nemlig endt i FC Midtjylland, efter de københavnske løver, som Bold har kunnet fortælle, ellers også var ude efter ham.

Det skyldes ikke mindst de økonomiske betingelser, som sportsdirektør Sune Smith-Nielsen blev præsenteret for ved forhandlingsbordet. 

I stedet blev det de danske sølvvindere, der tirsdag stolt kunne præsentere den 29-årige midtbanespiller på en femårig aftale. 

En handel og en aftale, der for alvor markerer, at FC Midtjylland er gået til angreb i jagten på at generobre guldet, og at klubben med rigmanden Anders Holch Povlsen i spidsen har økonomiske muskler som aldrig før. 

Men hvor mange millioner bruger midtjyderne helt præcist på Philip Billing?

Via samtaler med en række kilder kan Bold løfte sløret for hele den økonomi, som FCM har smidt for den danske landsholdsbobler og samtidig sammenlignet tallene med de dyreste spillere i FC København.