2022-06-26 16:06:02

FCN besejrede HB Køge med tre i testkamp

Mads Hansen, Abu Francis og Ernest Nuamah scorede målene for FC Nordsjælland, som søndag slog HB Køge i en træningskamp med 3-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC Nordsjælland tog søndag eftermiddag imod NordicBet Liga-klubben HB Køge til en træningskamp.

Hjemmeholdet sad på spillet i den indledende fase af kampen, men chancerne blev ikke omsat til mål.

Efter 30 minutter blev en FCN-spiller nedlagt i feltet. Mads Hansen tog sig af straffesparket, og den tidligere FC Midtjylland-spiller eksekverede sikkert.

FCN pressede på i minutterne efter målet, og udeholdet havde svært ved at spille sig forbi det høje pres.

I det 32. minut blev det også 2-0, da Abu Francis kom først på en ripost.

Og et par minutter før slutningen på første halvleg kom 19-årige Ernest Nuamah også på måltavlen.

Et hjørnespark blev slået fladt ind i feltet. En FCN spiller hoppede klogt over bolden og gav den unge ghaneser muligheden for sparke på kassen. Det udnyttede han til fulde.

3-0.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0