Selvom FC Nordsjælland vandt søndagens kamp over Brøndby, så var det en Brøndby-spiller, der løb med de største overskrifter.
Målmand Mads Hermansen leverede nogle næsten uforståelige redninger mod FCN, og han høstede roser fra gud og hver mand.
FC Nordsjælland-træner Johannes Hoff Thorup kunne nærmest heller ikke tro sine øjne, da han så Hermansens redninger.
- Jeg har lige taget fat i Mads og sagt, at det der er helt vanvittigt. Én ting er straffesparket, men så er der også de to næste. Det er fuldstændig vanvittigt.
- Det er højt niveau. Vi ved, at han er en målmand, hvor vi skal spille op til vores bedste, og hvor vi skal skabe så store chancer som muligt for at kunne score på ham. Han er fantastisk dygtig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, at vi har en dygtig målmand, men ham der er godt nok også af rigtig, rigtig højt niveau, fortæller Johannes Hoff Thorup.
Selvom Mads Hermansen hev mange vilde rendinger op ad ærmet, så var det altså ikke nok til at få point med fra Farum.
De øvrige resultater flaskede sig dog for Brøndby, der på trods af nederlaget fik en plads i top seks.