Lucas Lykkegaard og FC Nordsjællands veje skilles.
Superliga-mandskabet og den 21-årige forsvarsspiller har efter gensidig aftale valgt at ophæve kontrakten, hvor fremtiden for Lykkegaard er i HIK i 2. division.
Det er en spiller, der har taget turen fra akademiet op til førsteholdstruppen, som FCN siger farvel til nu.
- Lucas har været stort set hele sit liv – i hvert fald hele sit fodboldliv – i klubben. Han er en del af FCN- og Right to Dream-familien og vil altid være velkommen hos os i FC Nordsjælland.
- Vi ønsker Lucas al mulig held og lykke fremover og håber at se ham på lægtere til vores kampe i fremtiden, siger sportschef Jan Laursen til hjemmesiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også Lucas Lykkegaard sætter ord på afskeden.
- Min fodboldopvækst i FC Nordsjælland har været med til at forme mig til den spiller, jeg er i dag. Og jeg er dybt taknemmelig for den tid, jeg har haft her. Jeg kommer til at savne kulturen, fællesskabet og alle i og omkring klubben helt vildt.
- Det ville da være en drøm, hvis jeg en dag kan komme tilbage og hjælpe klubben i jagten på de store resultater. Men i første omgang glæder jeg mig til at komme ud og få kontinuerlig spilletid i benene, siger han.
Den 21-årige forsvarsspiller nåede at få tre kampe for FCN's førstehold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
HIK
3F Superliga



































