2022-09-29 15:04:01

FCN snydt for mål mod FCK - her er forklaringen

Michael Johansen forklarer, hvorfor FCN fejlagtigt fik annulleret et mål mod FC København i runde 7. Se episoden her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 0

AGF

Onsdag blev det annonceret, at der i 3F Superligaens første ti runder blev lavet 19 succesfulde VAR-interventioner, men der er også blevet begået seks fejl.

Én af VAR-fejlene var, da FC Nordsjællands mål mod FC København i syvende spillerunde blev annulleret, som du kan se i toppen af artiklen.

Martin Frese headede et hjørnespark i mål via ryggen på Ernest Nuamah, og dommerchef Michael Johansen forklarer her, hvorfor det endte med den forkerte beslutning.

- Den er kontroversiel. Der blev arbejdet på den i VAR, og vi må erkende, at vi ikke landede det rigtige sted.

- Der er tale om, at bolden ramte den øverste del af armen på Frese, og så gik den mere eller mindre direkte i mål, selvom vi også kan konstatere, at den rammer ryggen på nummer 37 (Nuamah, red.). Der ligger en kompleksitet i de her situationer.

- Dommeren blev kaldt til skærmen, og det første er, om der overhovedet er tale om arm på bolden. VAR skønner, at bolden rammer det sted på armen, hvor logoet sidder, hvilket kan bekræftes, og det er også en del af armen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN snydt for mål mod FCK - her er forklaringen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Næste fortolkning er, om der er tale om en forsætlig handling – altså en forseelse til direkte frispark alene på den kontakt, der opstår der, eller er der tale om en tilfældig hånd på bold.

- Det betyder rigtig meget, fordi fodboldloven skelner mellem to ting. Er der tale om en tilfældig hånd på bold, og det fører til en scoring umiddelbart i forlængelse af det, så kan målet ikke få lov at stå, hvis den går direkte i mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udfordringen er så bare, at den ramte en FCN-spiller på vej ind i målet. Hvis det var en forsætlig hands, skal der dømmes frispark, som var det, der blev dømt, siger Michael Johansen.

Haraldsson gjorde det til tilfældig hands

I VAR-vognen fandt de altså beviser for, at Martin Frese ramte bolden på armen, men det var for sent, at de blev opmærksomme på, at FCK-spilleren Hakon Haraldssons forsøg på en clearing gjorde det til en tilfældig hands fra Frese.

- FCK-spilleren skaber tvivl i VAR-vognen om, hvorvidt der er tale om forsætlig hånd på bold. 

- Hvis den bliver slået ind som en lang aflevering, der kan følges hele vejen, og den angribende spiller kaster sig ind, mistimer og spiller bolden med armen, så er der tale om forsætlig hands og derfor frispark.

- Men hvis årsagen, til at han rammer den på den måde, er, at FCK-spilleren forsøgte at heade til bolden, og den så overraskende kom ned på FCN-spillerens arm, så er det en tilfældig hånd på bolden, og dermed bør målet stå, fordi den så rammer en FCN-spiller i ryggen på vej i mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- VAR-teamet konstaterede efter ret kort tid, at der var sket en forkert fortolkning af fodboldloven, men der var spillet blev genstartet, så VAR kan ikke gå tilbage og korrigere den. 

- Skaden var sket, og så kan vi ikke andet end at erkende det, hvilket vi gjorde til FC Nordsjælland, som blev snydt for et mål her, siger Michael Johansen.

Det annullerede mål fik dog ingen betydning for udfaldet af kampen, som FC Nordsjælland vandt med 3-1.

Se den omtalte episode i toppen af artiklen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCK

1 - 0

AGF

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0